Natletik: Nyt arrangement for de 12-17 årige i Aarhus 1900

Sæt allerede nu et stort X i kalenderen ved fredag den 23. januar 2015, for her inviterer Århus 1900 A/M til et helt nyt arrangement for de aktive 12-17 årige.

Kom til NATLETIK i Marselisborghallen: Vi starter kl. 18.30 med fællesspisning (også for forældre), herefter holder vi et lille forældremøde, hvor vi gerne vil nedsætte et forældreråd for ungdomsgruppen.

Imens de voksne snakker, går ungerne i gang med alverdens aktiviteter og klør på hele natten ind til næste morgen kl. 07.00, hvor der er afhentning, efter vi har spist lidt morgenmad.

Man må gerne tage madras og sovepose med, hvis man får brug for en slapper undervejs :)

Det bliver sjovt og en super chance for at blive rystet godt sammen på kryds og tværs.

Mere information følger efter juleferien.

På gensyn den 23.januar 2015.

 

Bedste hilsner

på vegne af arrangements-gruppen

Maria Suurballe

Mobil: 20 20 68 38

Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

top