Spring

pederPnielsenSpring i Aarhus 1900

Med Lars Nielsen som en ledende figur har Aarhus 1900 Atletik de seneste 20 år oplevet en regulær guldalder i spring-disciplinerne. Ikke mindst i 90'erne, hvor navne som Renata P Nielsen, Pia Zinck, Dorte O Jensen, Marie B Bohn (tidligere Rasmussen) og Martin Voss satte den ene danske rekord efter den anden i springdisciplinerne. Og OL, VM og EM-deltagelse af adskillige Aarhus 1900 springere var mere reglen end det var undtagelsen. Senere var det navne som Anders Møller og John Steffen stærke kort.

De senere år har en række unge talenter forsøgt at løfte arven, og med bl.a. Peder P Nielsen og Janick Klausen på vej ind på den internationale scene, er der intet der tyder på, at Aarhus 1900 ikke også i årene frem vil producere topresultater i springdisciplinerne.

I dag har Aarhus 1900 Atletik et træningssystem og en "know-how" i springdisciplinerne udover det sædvanlige, og træningsmiljøet et et ideelt sted for store talenter, som ønsker at prøve sit talent af - og gerne hele vejen til toppen af både dansk og international atletik.

 

Springdiscipliner:

  • Længdespring
  • Højdespring
  • Stangspring
  • Trespring 

 

springer-4kloever

Det kvindelige 4-kløver (Pia Zinck, Dorte O Jensen, Renata P Nielsen og Marie Bagger Bohn), som i 90'erne var altdominerende i dansk spring genforenet ved træneren Lars Nielsens 50 års fødselsdag.

top