Oprettet: 10. august 2015

Fantastisk DM på Ceres Park

Skrevet af Anders G. Christensen

Løb

DM weekenden i atletik den 8. og 9. august på Ceres Park Aarhus Stadion blev på alle måder en fantastik atletik weekend. Solen strålede fra en skyfri himmel, atleterne præsterede flotte resultater og satte både personlige rekorder og stadion rekorder. Når der så lægges til, at stævnet også blev bakket godt op af publikum, så fås der ikke bedre rammer om et atletik DM.

I Aarhus 1900 Atletik/Motion glæder vi os over, at stævnet på fornemmeste vis markerede at atletikken hører hjemme på Ceres Park Aarhus Stadion.

Set fra Aarhus 1900 Atletik/Motions side så blev stævnet for vores atleter en rigtig god weekend med 8 guldmedaljer, 6 sølvmedaljer og 10 bronzemedaljer.

Vi glæder os i Aarhus 1900 Atletik/Motion til at byde velkommen igen til DM i atletik den 27. og 28. august 2016.

Læs mere om stævnet her.

Link til Jyllands Posten:Guldglans i Aarhus efter 14 år

Link til Stiften: VM-klar Slott vandt DM i egen hule

top