Oprettet: 22. februar 2015

Guldstøv over Aarhus 1900 Atletik/Motions atleter

Skrevet af Anders G. Christensen

 

DM i_Skive_2Første dag ved indendørs DM i atletik bød på 2 guldmelajer, 1 sølvmelaje og 5 bronzemedaljer til Arhus 1900 Atletik/Motions atleter.
Andreas Martinsen tog sig ikke uventet af guldmedaljen i 60 meter hæk og satte samtidig en tyk streg under sin EM-form med tiden 7,84 sek. Andreas Bueno løb ligeledes en sikker sejr hjem på 1500 meter med tiden 3.52,92 min. i et flot taktisk løb - og viser dermed, at også han er klar til EM i Prag om 14 dage.
Sølvmedaljen hentede Anna Thestrup på 200 meter i 25,41 sek, som er en tid helt nede omkring hendes personlige rekord. Personlig rekord blev det imidlertid til for klubkammeraten på bronzepladsen, Mette Graversgaard, som fik samme tid som Anna.
Mette fandt også vej til podiet på 60 meter hæk, hvor hun i tiden 8,98 sek. sikrede sig bronzemedaljen.
Bronzemedaljer var der også til Tine B. Ejlersen i længdespring med et spring på 5,74 meter, Oliver Kjeldsen på 60 meter hæk i tiden 8,58 sek og personlig rekord og medalje Mathilde Diekema i højdespring med et spring på 1,67 meter.

Konkurrencerne fortsætter i dag søndag.

Aarhus Stiftidende har lavet en flot artikel om førstedagen. Læs den her: DM guld

top