Oprettet: 26. august 2014

Promotions Tour for EVACS 2017

Skrevet af Anders G. Christensen

I 2017 bliver Aarhus vært for de Europæiske Veteran Mesterskaber i Atletik. Et stævne der forventes at få over 4.000 atletIMG 0639er fra mere end 50 nationer i mesterskaberne. Stævnet vil foregå på NRGi Park, Atletion, og Viby Stadion og dermed sætte sit præg på hele Aarhus. 

"Vi er rigtig glade og stolte over i Aarhus 1900 Atletik/Motion at have fået tildelt dette stævne, som vi har søgt i samarbejde med Dansk Atletik Forbund og Sport Aarhus Events. Vi glæder os til at byde alle atleter og tilskuer velkommen til Aarhus i kulturbyåret i 2017" udtaler formand for organisationskomitéen Leif-Henning Jensen.

For at høste viden og erfaring er en delegation med de arrangementsansvarlige fra Aarhus 1900 Atletik/Motion og Aarhus kommune i denne uge i den tyrkiske by Izmir der er vært for de sidste europamesterskab inden der igen skal konkurers om medaljer og hæder ved europamesterskaberne i 2017 i Aarhus.

 

De Europæiske Veteran Mesterskaber i Atletik er det største idrætsarrangement, der er planlagt i kulturbyåret.

"Da vi i Aarhus 1900 Atletik/Motion i 2004 var vært ved arrangementet var det med til at skabe en meget stor meromsætning i byen. På den baggrund forventer vi, at der i 2017 vil blive brug for alt den hotelkapacitet, der er i Aarhus så alene her taler vi om ca. 25.000 overnatninger" siger Leif-Henning Jensen.

I forbindelse med europamesterskaberne i Izmir vil delegation markedsføre Aarhus by og stævnet. Det sker dels ved at der skal deles brochure ud til alle deltagerne fra den stand som Aarhus 1900 Atletik/Motion har på stævnestadionet i Izmir og dels ved en præsentation på det Europæiske Veteran Atletik forbund generalforsamling der finder sted samme sted.

top