Aarhus 1900s kvinder vinder Vinterturneringen

 

VinterturneringFor første gang i de 36 år turneringen har eksisteret, vinder Aarhus 1900s kvinder Vinterturneringens prestigefyldte samlede klubmesterskab.

Turneringens afgørelse var en gyser. Inden sidste runde – DM 10.000 m - lå mesterskabet i hænderne på AGF, som har vundet 7 ud af de seneste 9 år.
Men med en sejr i sidste runde ville Aarhus 1900 dog lige nøjagtig kunne klemme sig forbi AGF. En sejr i sidste runde ville nemlig betyde at begge klubber stod helt lige, med 3 sejre og to andenpladser hver. Og i det tilfælde ville sidste runde være afgørende.

Som noget nyt i turneringen var DM 10.000 m + 1500 m lagt ind som sidste runde i det, der ellers er en cross/landevejs turnering. Fra hver klub talte hurtigste kvinde i 1500 m samt de to hurtigste på 10.000 m.

Selvom oddsene var svære havde 1900-kvinderne ikke opgivet. På et vindblæst Korsør stadion lagde 1900 hårdt pres på AGF.
I det indledende 1500 m løb lod Pernille Bak Larsen AGF-pigen trække de første 500 m inden hun satte foden på speederen, og med et hårdt løb kunne hun trække sig sejrsrigt ud af den dyst.
Herefter skulle det hele afgøres på 10.000 m. Langt ind i løbet lignede det, at AGF ville vinde mesterskabet med et sølle point.
AGFs bedste kvinde løb sig ind på andenpladsen. Men i sidste ende var det af mindre betydning i det samlede regnskab, da AGFs næstbedste løber halvvejs inde i løbet udgik, da hun ikke kunne holde til det kværnende tempo Matilde Hegnsgaard og Katrine Svane satte. Matilde og Katrine løb sig ind på 5. og 6. pladsen og den samlede sejr var i hus.

Cross Challenge 2013-2014
1. Runde: 1. 1900 – 2. AGF
2. Runde: --
3. Runde: 1. AGF – 2. 1900
4. Runde: 1. AGF – 2. 1900
5. Runde: 1. AGF -
6. Runde: 1. 1900 – 2. AGF
7. Runde: 1. 1900 – 2. AGF

Stort Tillykke til Matilde Hegnsgaard, Katrine Svane, Pernille Bak Larsen, Hilary O’Leary; Jessica Draskau-Petersson og Louise Langlund Batting samt træner Max Boderskov

top